Gå til indhold
BookBeat passerer milepæl på en million betalende brugere

Pressemeddelelse -

BookBeat passerer milepæl på en million betalende brugere

Væksten fortsætter hos streamingtjenesten BookBeat. Indtil videre i år er omsætningen steget med 22 procent, og den 12. september passerede de milepælen på en million betalende brugere, mindre end ni år efter lanceringen på det svenske marked i 2015.

- Det føles næsten uvirkeligt endelig at passere milliongrænsen! Vi er formentlig den lydbogstjeneste i Europa og USA, der har nået denne milepæl på kortest tid efter lanceringen. Jeg er utrolig stolt af holdet, der hver dag gør os bedre, end vi var i går, siger Niclas Sandin, administrerende direktør hos BookBeat.

- I gennemsnit bliver der lyttet til over hundrede tusinde bøger hver eneste dag fra alle de fantastiske forlag, vi samarbejder med. Det er næsten overvældende at tænke på, at BookBeat-lyttere indtil nu har lyttet eller læst næsten en milliard timer sammenlagt - i hvert fald når man tænker på konkurrencen med alt det andet, de kunne bruge deres tid på. Med det sagt, så er vi stadig kun i begyndelsen af denne rejse og har mange flere spændende milepæle foran os, siger Sandin.

Korte fakta:

  • Det tog 3.210 dage eller 8,79 år fra betalanceringen den 30. november 2015, før BookBeat passerede en million betalende brugere den 12. september 2024
  • BookBeat er i gennemsnit vokset med 312 betalende brugere om dagen
  • Siden lanceringen har brugerne lyttet til og læst bøger i omkring 950 millioner timer
  • I alt har BookBeat siden lanceringen betalt over 3,2 milliarder SEK til forlag og forfattere
  • Den mest lyttede bog i BookBeat siden lanceringen er Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens, og den mest lyttede forfatter er J.K Rowling, der har skrevet Harry Potter-bøgerne.

Emner


BookBeat er en af Europas ledende streamingtjenester for e- og lydbøger. Virksomheden er ejet af Bonnier Books og blev grundlagt i 2015. BookBeat har været virksom i Sverige siden 2016 og siden 2020 i Danmark. I dag har BookBeat, som har hovedkontor i Stockholm, over 150 ansatte.

På nuværende tidspunkt er BookBeat tilgængelig på 30 europæiske markeder, og har mere end 1.000.000 betalende brugere, hvoraf størstedelen er at finde på kernemarkederne Sverige, Finland, Tyskland, Danmark og Polen.

For mere information, besøg www.bookbeat.dk

Kontakt

Josefin Nordin

Josefin Nordin

Pressekontakt Country Manager Netherlands, Belgium & Denmark +46 73 743 03 63

Om BookBeat

BookBeat er en af Europas ledende streamingtjenester for e- og lydbøger. Virksomheden er ejet af Bonnier Books og blev grundlagt i 2015. BookBeat har været virksom i Sverige siden 2016 og siden 2020 i Danmark. I dag har BookBeat, som har hovedkontor i Stockholm, over 150 ansatte.

På nuværende tidspunkt er BookBeat tilgængelig på 30 europæiske markeder, og har mere end 700.000 betalende brugere, hvoraf størstedelen er at finde på kernemarkederne Sverige, Finland, Tyskland, Danmark og Polen.

For mere information, besøg www.bookbeat.dk

BookBeat

Sveavägen 56
11134 Stockholm
Sweden

Besøg vores andre nyhedsrum