Torkil Holm Prisen 2020 gik til lektor Thomas Poulsen
Hvert andet år uddeles Torkil Holm Prisen til en yngre kemiforsker, som har opnået anerkendelse inden for sit felt og har potentiale for yderligere forskningsmæssig udvikling. I 2020 går prisen til lektor Thomas Poulsen fra Institut for Kemi ved Aarhus Universitet. Prisen er på 50.000 kr. og blev overrakt ved det internationale kemisymposium Torkil Holm Symposiet i København.
Teknologisk Topmøde: Gør Danmark til laboratorium for bæredygtige løsninger
200 topfolk fra den danske teknologiverden diskuterede FN's verdensmål i et tech-perspektiv. Et budskab var, at Danmark kan blive globalt laboratorium for udvikling af løsninger på FN’s bæredygtighedsmål. Et andet hovedbudskab var, at Danmark bør udvikle en "Man on the moon"-mission, der kan samle danskerne til at bakke op om en vision for Danmark som bæredygtigt, højteknologisk velfærdssamfund.
"Mulighedernes Indien" præsenteres på Teknologisk Topmøde den 12. november
I dag præsenteres rapporten "Mulighedernes Indien" på Teknologisk Topmøde. ATV kommer med 3 anbefalinger til, hvordan vi, ved at hjælpe verdens hurtigstvoksende store økonomi med sin obligatoriske grønne omstilling, kan bidrage til en mere bæredygtig verden og skabe arbejdspladser og vækst i Danmark. For som der står i rapporten: ”Hvis Indien ikke lykkes med verdensmålene – lykkes verden ikke.”
Indien skal ud af Danmarks blinde vinkel
Mens regeringen forhandler klimalov, tager 22 teknologiledere fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) til Indien for at diskutere samarbejde og konkrete løsninger på FN’s verdensmål. Delegationen skal udforske, hvordan løsninger på verdens bæredygtighedsudfordringer kan gøres til en dansk vækstmotor.
"Vi får aldrig vores uskyld tilbage"
Mens Regeringen forhandler Klimalov, er Katherine Richardson, en af verdens førende klimaeksperter, klar i mælet: fremtiden "bliver ikke business as usual". På Teknologisk Topmøde i november, vil hun og andre eksperter bla. diskutere, om Danmark kan blive et verdenslaboratorium for grønne løsninger.
Millionindsprøjtning til teknologisk tænketank
Villum Fonden har netop bevilliget 10 millioner kroner til Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, der er Danmarks største teknologiske tænketank. Pengene skal bruges til at styrke ATV’s arbejde med at udvikle Danmark til en af verdens stærkeste videnregioner.
Presseinvitation til valgmøde 16/5: Hvordan forholder politikerne sig til din teknologiske fremtid?
Kom til valgmøde på DTU i Lyngby torsdag den 16. maj og find ud af det. Her kan du bl.a. møde og debattere med Mette Reissmann (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Rasmus Jarlov (C) og Joachim B. Olsen (LA). Hjælp os til at få teknologi, forskning og uddannelse højere op på dagsordenen i valgkampen. Det er det, vi skal leve af! DTU, Bygning 303A, aud. 42, Asmussens Allé 303A, 2800 Kongens Lyngby, DTU
Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen 2019 til lektor Henrik Birkedal
Den internationalt anerkendte kemiforsker Henrik Birkedal tildeles Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen 2019. Prisoverrækkelsen fandt sted på ATV’s årsmøde. Lektor Henrik Birkedal, INANO og Institut for Kemi på Aarhus Universitet, er dette års modtager af Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen. Prisen blev overrakt på ATV’s årsmøde i DGI-byen den 7. maj.
DTU-rektor bliver ATV’s næste præsident
DTU’s rektor Anders Bjarklev er valgt som tiltrædende præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han tiltræder på præsidentposten om et år, men er allerede nu indvalgt i ATV’s præsidium (bestyrelse). Han afløser til den tid Jukka Pertola på posten.
Ny analyse: Videnstærke startups er Danmarks vækstmotor
Akademiet for de Tekniske Videnskaber har identificeret godt 1.100 startup-virksomheder i dansk erhvervsliv, som i langt højere grad end andre nye virksomheder bidrager til Danmarks fremtidige vækst og velfærd. Startups, der baserer deres forretning på tekniske kompetencer, vækster langt hurtigere end andre startups i industrien og erhvervslivet generelt. Det viser en ny analyse fra ATV.