Arla lancerer økologisk mælk i Mellemøsten
Arla Foods, der er verdens største producent af økologiske mejeriprodukter, udvider nu sortimentet i Mellemøsten med økologisk mælk. Mellemøsten er Arlas største strategiske vækstmarked udenfor Europa og lanceringen af økologisk mælk er del af andelsselskabets strategi om at blive den største økologiske mejeriproducent i Mellemøsten og Nordafrika i 2020.