Pressemeddelelse -

3’s netværksdata skal give DSB indblik i danskernes rejsemønstre

Teleselskabet 3 og Teralytics har indgået en aftale med DSB om at levere anonymiserede mobilitetsdata fra 3’s mobilnetværk. Dataet skal hjælpe DSB med at forstå danskernes rejsevaner.

Teleselskabet 3 og Teralytics, der er specialiseret i mobilitetsindsigter, har netop indgået en kontrakt med DSB om at levere anonymiserede indsigter i bevægelsesmønstre på baggrund af data fra 3’s mobilnetværk. Indsigterne skal hjælpe DSB med at forstå danskernes rejsevaner og bl.a. gøre selskabet i stand til at optimere ruteplanlægning og service til gavn for de ca. 500.000 passagerer, som hver dag benytter DSB.

Et afgørende værktøj i den grønne omstilling

Togdriften kan i forbindelse med den grønne omstilling bidrage til at reducere den samlede CO2-udledning fra transportsektoren ved at løfte presset fra biltrafikken og gøre den offentlige transport endnu mere tilgængelig for alle dele af samfundet.

Derfor er det vigtigere end nogensinde før at forstå og tilpasse sig danskernes transportbehov, og de anonymiserede mobilitetsindsigter fra 3’s netværk giver et omfattende og nøjagtigt datagrundlag for netop det. Ved hjælp af indsigterne fra 3 og Teralytics vil DSB kunne optimere tidsplaner og ruter, reducere overbelastning og i højere grad tilpasse sig begivenheder og tendenser fremover.

”Den offentlige transportsektor er et rigtig godt eksempel på, hvordan mobilitetsdata kan gøre en forskel og komme os alle sammen til gavn. De nøjagtige data fra netværket kan både bidrage med helt nye indsigter og be- eller afkræfte det, der før var antagelser. Gennem vores samarbejde får DSB et stærkere beslutningsgrundlag, så de bliver endnu bedre i stand tilpasse sig passagerernes behov og bruge deres ressourcer optimalt. På den måde kan mobilitetsdata blive et afgørende værktøj i den grønne omstilling,” siger Jesper Larsen Wagner, der er direktør for Business Development & Operation hos 3.

”Vi er meget glade for muligheden for at kunne bidrage med vores dybe indsigt i jernbanesektorens behov,” siger David Reed, adm. direktør for Teralytics. ”Teralytics’ indsigter gør det muligt for jernbaneoperatører at træffe bedre beslutninger i forbindelse med planlægning og drift og dermed øge tilslutningen til grønne transportformer, i en tid hvor CO2-reduktion er blevet et kritisk fokusområde for transportsektoren.”

Om 3’s dataindsigter og mobilitetsanalyser

  • Anonymiseret aggregeret netværksdata fra 3’s mobilnetværk gør det muligt at analysere på brugernes bevægelsesmønstre. Dataet indeholder ingen oplysninger, som hverken direkte eller indirekte kan identificere et konkret individ og dennes aktiviteter.
  • Mobilitetsanalyserne er baseret på data fra 3’s netværk, som ekstrapoleres til befolkningsniveau.
  • Analysemetoden lever op til gældende regler for persondatabehandling og følger guidelines for anonymisering fra EU-databeskyttelsesmyndighedernes arbejdsgruppe (tidligere kendt som Article-29 Working Party)

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • tilvalg, løsninger & samarbejder

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G, 4G+ og 5G mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 72 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale